Wednesday, December 05, 2007

Ønskeseddel

Jeg tilslutter mig alt, hvad Kylie "siger"! Hun udtrykker det bare SÅ meget bedre..

Monday, November 12, 2007

Der er vist ikke så meget andet at sige end..

..SÅ er det vist i morgen, vi endelig får en ny regering og en kvindelig statsminister!

Monday, November 05, 2007

Sunday, November 04, 2007

Det sørme´, det sandt, de´cember..

..lige om snart..
Skal der ses Yuhlekalender?? Det tror jeg nok, der skal!

http://dr.dk/yallahrup/index.html

Man sir at mange bække små, gir en orn´lig syg å....
..dig kan jeg stole på, du er den sygeste å...

Hvis nogen sir,
at du er sen i din udvikling,
pander jeg dem eeeen

DET´ syg gangsta´!!

Mandrilaftalen - Det nye linje 3

Fantastisk!!

Thursday, October 25, 2007

Back in line!




Jeg VED godt, jeg ikke har skrevet herinde længe, men faktisk ville jeg vente til jeg kunne skrive noget mere afgørende om det, der fylder aldermest i mine tanker for tiden - hvornår får vi mon vores næste barn?
For tre uger siden fik fik den mest elendige besked, nemlig at AC sammen med mange andre landes adoptionsformidlere, sansynligvis ikke får lov at forny deres licens (tilladelse til at formidle børn fra Bolivia), når den udløber til juni 2008, fordi Bolivias præsident, Evo Morales, vil stoppe størstedelen af formidlingen af børn til udenlandsk adoption. Vi har nu ventet i over 2 år og 2 måneder på Bolivia-ventelisten og chancerne for at vi når at få vores næste barn inden juni er desværre meget små.

Derfor har vi sagt ja til at blive dobbeltklargjort, som det hedder, så vi også kommer til at stå på ventelisten til den statslige formidlingsinstitution i Colombia, ICBF. Her er vi så nu nr. 57, med en estimeret ventetid på 2 1/2 år!! Vi er lige nu i fuld gang med at få klargjort dokumenter, der skal sendes med vores sag til Colombia:

Helbredsattester (tjek),


boligattester (tjek),


skatteattester (tjek),


straffeattester (tjek),


vandelsattester (attester, hvor tre vennepar skal skrive en erklæring på engelsk om at vi er gode, fornuftige og ansvarlige mennesker med en dejlig bolig og en sund økonomi! - Og så tage den med til en notar som formedelst 300 kr vil stemple disse attester mod at disse venner fremviser gyldig legitimation!),
dåbsattester (tjek),


vielsesattest (tjek),


arbejdsgiverattester

samt diverse attester på at AC må skaffe sig vores straffeattester MENS vi er i Colombia, hvis det bliver nødvendigt + alle attesterne om at vi accepterer besøg fra myndighederne, når vi er kommet hjem med vores barn og at vi vil sende billeder tilbage til Colombia! Og tage billeder af vores hus, os selv og hinanden + pasfotos + kopier af pas!

Nå ja - og så skal vi også liiiiige skrive en udvidet socialrapport om os selv (!), som vores socialrådgiver hos Region Midt skal omskrive og sende til Colombia (bare lige 2-3 sider om vores parforhold, hvordan det var at være ufrivillig barnløs (der for 5 år siden - vi kunne i hvert fald sove længe i weekenden..), hvordan vores barndom var, hvordan vi vil opdrage vores barn, hvordan vi håndterer stress (som fx at skulle starte forfra på en ny venteliste, måske??) og om vores venner og familie! Piece of cake!

Vi forsøger at være positive, selvom det ikke altid er lige let - i det mindste er vi stadig unge nok i adoptionssammenhæng til at vi godt kan vente 2-3 år mere. Det er værre for en hel del andre på Bolivia-listen, som ikke kan nå at blive regodkendt (som man skal hvert andet år), fordi de bliver for gamle. Og en ting er at vi nok skal få vores lillebror eller -søster ENGANG! Noget andet er, hvad der skal blive af alle de børn i Bolivia. Allerede nu, hvor formidlingen går så dårligt, ved vi at børnehjemmene er fyldt op! Det er ikke til at bære at tænke på!

Religionsfrihed?


When a man and a woman marries in Denmark, the custumary ceremonials includes a giving of Legobricks and building a Lego Sombrero to the Groom. There are very few Playmobil Belivers in Denmark though. They are living underground whilst the Playmobil belief is very forbidden. Whenever a Playmobil beliver is taken in his/her belief by the Legoists, he or she will be put into Cultural Lego Integration camp. The plan was originally then to release the Former playmobil believers out into society after a few months, but many playmobil believers still sits in Lego Integration camp today, after 25 years.

Læs alt det andet, du måske ikke vidste om Danmark, HER!

Monday, September 24, 2007

Hvor kan jeg opsige mit abonnement på DR??

Pressemeddelelses af Adoption & Samfund, Danadopt og AC Børnehjælp

I to lange indslag i juni og i går har 21 Søndag på DR 1 beskæftiget sig med adoption af børn fra Indien til Danmark. Begge indslag indeholder usande oplysninger og er udtryk for proportionsforvrængning.

I det første indslag den 10. juni påstod 21 Søndag, at en indisk far var blevet franarret sine børn, som af et indisk børnehjem via AC Børnehjælp var blevet adopteret til Danmark. Det var imidlertid ikke sandt. De danske myndigheder har efter et besøg i Indien modtaget fuld dokumentation for, at adoptionen er foregået fuldstændig efter reglerne i både Indien og Danmark, og med faderens fulde viden og accept. Dette kunne journalisterne på 21 Søndag med almindelig journalistisk research have afdækket. DR er derfor nu indklaget for Pressenævnet.

Søndag den 23. september bragte 21 Søndag endnu et indslag, grundlæggende baseret på et referat fra et møde den 16. november 2005 mellem de to adoptionsorganisationer AC Børnehjælp og DanAdopt samt Familiestyrelsen og Adoptionsnævnet – et referat som DR har fået aktindsigt i.

På dette møde orienterer repræsentanter for de to adoptionsorganisationer om forholdene i blandt andet Indien, som på daværende tidspunkt var af en sådan karakter, at de resulterede i manglende tillid til adoptionsmyndighederne, blandt andet fordi der var mistanke om stigende korruption og penge under bordet. Orienteringen tog bl.a. udgangspunkt i en sag, hvor et indisk børnehjem var beskyldt for tyveri og kidnapning af børn. DanAdopt havde i 2000 modtaget 2 børn fra dette børnehjem, men uden at der i det tilfælde var mistanke om uregelmæssigheder. I udsendelsen rejses der kritik af, at myndighederne på baggrund af mødet den 16. november tillod fortsatte adoptioner fra Indien.Det er en aldeles urimelig kritik.

Som adoptionsorganisation og som myndighed er der kun to mulige reaktioner, når man støder på kritisable forhold.

1. Man kan trække sig ud og overlade børnene til aktører, der måske ser gennem fingre med at ikke alt går efter bogen.
2. Man kan blive og prøve at påvirke lokalt til at alt foregår etisk forsvarligt.

De to adoptionsorganisationer valgte det sidste, men på mødet den 16.november 2005 meddelte de utvetydigt, at de begge øjeblikkeligt ville trække sig ud af Indien, hvis der opstod problemer med deres formidling af børn fra Indien, men at det ville være børnehjemmene og børnene, det måtte betale prisen, hvis det skete.

På den baggrund var der naturligvis ikke anledning til at stoppe for adoption fra Indien. Det skal i øvrigt bemærkes, at de to adoptionsorganisationers kritik er tilbage fra 2005, og at der siden er sket en betydelig forbedring af forholdene i Indien, der er bl.a. kommet nye retningslinier fra CARA.

Der hersker ingen tvivl om at selvfølgelig skal det frem i lyset, hvis der sker kidnapning, handel med børn eller forældre bliver franarret deres børn. Men Danmarks Radio har nu brugt en del sendetid og midler i jagten på en journalistisk sensation, der helt er udeblevet.

I Indien er det kvalificerede skøn i dag, at der er 12-13 millioner forældreløse og børnehjemsbørn, hvoraf kun ca. 800 adopteres væk til udlandet om året. Mange af de millioner af børn frister en tilværelse, som virkelig ville gøre en institutionsboykot relevant. Det kunne vel være en udfordring for public servicekanalen DR, men er det næppe. For der er nok flere seere i den enkeltstående sag – også selv om den er usand.

Adoption fra Indien til andre lande fortsætter og børn der skulle have været adopteret til Danmark omdirigeres til andre lande på grund af adoptionsstoppet. Allerede i sidste uge har familieministeriets embedsmænd dokumenteret at DR´s oplysninger var usande.

I snart 4 måneder har et stort antal adoptivbørn og deres forældre været hårdt belastet af de usande beskyldninger.Nu må stoppet ophæves og forholdene for adopterede og adoptivfamilier normaliseres.

Yderligere oplysninger om sagen findes på:
www.adoption.dk
www.danadopt.dk
www.a-c.dk
For nærmere oplysninger kontakt:AC Børnehjælp, formand Anders Christensen 24 66 41 30Danadopt, direktør Ole Bergmann 20 25 63 33Adoption & Samfund, formand Michael Paaske 25 67 42 39